Trivsel og sundhed er et bio-psyko-socialt anliggende betyder, at vi kan mærke trivsel i kroppen (bio), det påvirkes af vores psyke - selvværd, selvtillid, bekymringer - og det påvirkes af den kontekst vi er er; skole, familie eller fritidsaktiviteter.
Mange tiltag relateret til børn og unges trivsel retter sig mod psyko-sociale tiltag, hvilket er rigtig godt. Men vi skal huske den biologiske del - kroppen.
Trivsel og mental sundhed kan mærkes i kroppen; man kan få ondt i maven, hjertebanken, kvalme, sove dårligt, ryste, få ondt i hovedet og have svært ved at trække vejret. Det man oplever, sætter neurofysiologiske fodspor i kroppen.
Det kaldes også psyko-somatik. Vi kender det allesammen. Skal vi noget der er bekymrende, sjovt eller ukendt, kan vi mærke det i kroppen. Det er det autonome nervesystem der starter op - den sympatiske del. Vores tanker, sanser og erindringer kan starte en reaktion i amygdala (den lille alarmcentral der sidder på begge sider dybt i hjernen i det limbiske system). Amygdala starter aktivitet i hypothalamus - en kirtel i det limbiske system, Hypothalamus sætter gang i produktionen af adrenalin, noradrenalin og kortisol. Adrenalin og noradrenalin kan mærkes i kroppen lige med det samme; det sætter hjertefrekvensen op, det påvirker vejrtrækningen, det kan give kvalme og rysten - om man skal tisse hele tiden.
Kortisol mærkes ikke på samme måde, men på sigt har kortisol en skadelig virkling på hippocampus (det græske ord for søhest).
Vi kan sagtens klare at være i alarmberedskab i kortere perioder, det er det nervesystemet er skabt til. Men er nervesystemet aktiveret i en længere periode vil de kunne ses på nervesystemets anatomi og fysiologi; amygdala vil vokse og blive mere aktiv og let antændelig, hippocampus vil fungere dårligere og i værste fald skrumpe og der vil være dårlig blodtilførsel til frontal lapperne og mavetarmsystemet - man husker dårligere, har vanskeligere ved at overskue ting og har ondt i maven.
Dette er de biologiske konsekvenser af mistrivsel.
Gennem fysisk aktivitet, berøring og vejrtrækning kan vi påvirke forudsætningerne for trivsel og rehabilitere et slidt og udmattet nervesystem.
Fysisk aktivitet udskiller BDNF der får hippocampus til at vokse. Fysisk aktivitet udskiller neurotransmitterne endorfin, serotonin og dopamin der løfter humøret.
Berøring udskiller oxytocin, serotonin og endocannabinoid der beroliger nervesystemet og aktiverer ro og hvile systemet - parasympaticus.
Kontrolleret vejrtrækning trækker nervesystemet fra alarm/sympaticus til ro og hvile/parasympaticus.
Fysisk aktivitet, berøring og vejrtrækning er derfor bærende elementer i den fysio- og ergoterapeutiske indsats for at hjælpe børn og unge i bedre trivsel.
