Er I pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, socialrådgivere, plejefamilier, idrætsforening eller andet - så kan det være I har brug for inspiration til hvordan man gennem fysisk aktivitet, berøring og vejrtrækning kan arbejde med børn og unges trivsel. Vi kommer og leger med jer :-)
Vi oplever en stor efterspørgsel fra børnehaver, plejefamilier, specialskoler, bosteder, idrætsforeninger og andre i forhold til at forstå hvad der sker når nervesystemet er overbelastet og hvordan man simpelt og sjovt kan arbejde med forudsætninger for trivsel gennem sved, sjov og gode fællesskaber.
Vi har været hos alle 250 pædagoger og pædagogiske personale på Bornholm og holdt en hel temadag, i børnehaver til pædagogiske dage, på Ramløse skole et helt år, hos "En del af holdet" hos DBU, hos plejefamilier i hele landet, på Friskoler, hos børnetandplejen i Tønder, hos ufaglært pædagogisk personale på Grønland, på specialskoler, bosted for unge med spiseforstyrrelse og mange mange andre steder.
Her har vi sat fokus på hvordan og hvorfor det er en rigtig god ide at lave sjov fysisk aktivitet, når man gerne vil sætte fokus på forudsætninger for trivsel.
Vil I også gerne have et besøg, hvor vi sammen kan finde muligheder for hvordan I kan arbejde med sjov fysisk aktivitet, berøring og vejrtrækning, så kommer vi gerne til et foredrag, en workshop, en pædagogisk dag eller hvad der passer jer.
Laura Marie er særlig god til de små. Hun sætter også fokus på sensorisk udvikling og stimulering og hvordan det kan påvirke trivsel.
Hun har blandt andet været med til at udvikle projektet "Børn og Bevægelseskultur" i Københavns Kommune, hvor hun har undervist blandt andet sundhedsplejersker.
Hun har også et helt specielt blik for hvordan vi kan arbejde med forudsætninger for læring gennem en solid forståelse for nervesystemet og hvordan fysisk aktivitet og sensoriske stimuli kan påvirke hele systemet i en positiv retning, og er derfor en efterspurgt oplægsholder på skoler og til personale der arbejder med overgang fra børnehave til skole.
Pernille har gennem de sidste 10 år også specialiseret sig indenfor neurofysiologien bag ADHD og autisme. her har hun undervist lærere og pædagoger i den neurodiversitet der ses og hvordan vi kan tage højde for det.
Hun har undervist på autismekonferencer og på specialskoler.
Hun har også et særligt blik for neurofysiologien bag spiseforstyrrelser og hvordan vi bliver klogere på hvad de somatiske konsekvenser af en spiseforstyrrelse.
Seneste er hun opfordret til at skrive en bog om teenagehjernen, da hun har holdt en del oplæg om dette på skoler.
Sidst, men absolut ikke mindst, har hun en stor forkærlighed for "The Specials" - voksne og børn med udviklingshandicap. Hun er en stor del af Special Olympics Danmark og holder workshops og foredrag om trivsel og sundhed for børn og voksne med udviklingshandicap