Med søhesten og myggen i dagtilbud, er et kompetenceløftskursus til hele dagtilbuddet, hvor vi sætter fokus når neurofysiologi møder pædagogik.

Vi oplever en stor efterspørgsel fra pædagogisk personale der ønsker viden om nervesystemet, hvordan et overbelastet nervesystem viser sig i hverdagen og hvordan vi gennem “søheste-leg, søheste-kram og søheste-suk” regulerer nervesystemet hos børn og  voksne.

Vi har udviklet et kompetenceløftskursus, hvor vi kommer ud til jer 4 halve dage. Vi sætter fokus på den bio-psyko-sociale tilgang til trivsel og regulering. Vi har fokus på nervesystemet og særlig søhesten, myggen og kaptajnen – hippocampus, amygdala og frontal lapperne. Vi ser på hvad der aktiverer amygdala og hvordan vi gennem leg, bevægelse, berøring og vejrtrækning kan regulere børns – og voksnes – nervesystemer og afslutningsvis hjælpes vi ad med at finde et god måde at formidle denne viden til forældre og andre vigtige voksne i barnets liv.

Skriv til os for kursusbeskrivelse og yderligere information. 

lmfysioterapi@gmail.com