Praksis

I praksis er Søheste-træning bygget op over 10 behandlings-gange.

Søheste-træning varetages af certificerede fysioog ergoterapeuter. 

Hver gang indledes med 10 minutters indledende snak, hvor vi gennemgår dagens program og derudover arbejder med fysioedukation. Fysioedukation betyder at vi lærer børnene basale ting om nervesystemet. Vi har plancher med billeder og tekst, der sætter retningen for dagens tema. Det kan eksempelvis være; hvad kan tænde din myg?, hvordan mærker du at der er gang i alarmsystemet?, hvad kan vi gøre ved det? Hvorfor er fysisk aktivitet en god ide? 

Efter 10 minutter, går vi igang med sjov fysisk aktivitet, hvor pulsen kommer lidt op – det der hedder 13-15 på en Borg skala. Så udskilles gode neurotransmittere i hjernen, der både påvirker humøret men særligt også hjælper hjernen med at regulere. 

Afslutningsvis triller vi ind i det parasympatiske nervesystem – ro og hvile – og siger tak for idag.

"Fysisk aktivitet er en af de mest potente nøgler til trivsel og regulering af nervesystemet”

Fysisk aktivitet kan være alt der får pulsen op på en sjov måde; pudekamp, trampolin-hop, løbehjul, stikbold, fodbold, dans, sjipning, skateboard, dåseskjul, badminton, håndbold, svømning, pokemon-go (hvis man går lidt hurtigt), muge ud i en stald, klatre.

Til Søhestetræning prøver vi alle mulige lege – og tager konkurrence-elementet ud, så er det sjovt for alle.

Søheste-træning er også at kunne regulere nervesystemet og finde ind i ro og hvile systemet.

Regulering af nervesystemet er i et neurofysiologisk perspektiv det autonome nervesystems evne til at tilpasse. Hvad enten man skal have fuld fart på, være stille og koncentrere sig, komme tilbage efter et raserianfald eller bare dagdrømme.

I Søheste-træning arbejder vi bevidst med at bedre de neurofysiologiske forudsætninger for regulering